Danny DeVito skal stå bag kameraet på filmudgaven af ungdomsromanen “The True Confessions of Charlotte Doyle”, skrevet af Edward ‘Avi’ Irving Wortis.
14-årige Saoirse Ronan, der tidligere på året var Oscar-nomineret for “Atonement”, har fået hovedrollen som en dristig pige, der i 1830’erne rejser over Atlanten fra England til Amerika. Undervejs bliver hun fanget midt i en konflikt mellem en nådesløs kaptajn og en besætning på randen af mytteri.
I filmen, der starter optagelser til september, medvirker desuden Morgan Freeman og Pierce Brosnan.
Danny DeVito har tidligere instrueret filmene “Smid mor af toget”, “War of the Roses”, “Hoffa” og “Death to Smoochy”.
