DreamWorks Pictures har frigivet traileren til deres kommende komedie “Ghost Town”, der har Ricky Gervais i hovedrollen og David Koepp bag kameraet. Traileren kan ses på filmens officielle hjemmeside.
I komedien spiller Gervais den asociale tandlæge Bertram Pincus, som kommer ud for en nærdødsoplevelse under et rutineindgreb. Da han kommer til sig selv, har han fået evnen til at se døde mennesker, som vil have ham til at hjælpe dem med at kontakte de levende.
Greg Kinnear, Kristen Wiig, Tea Leoni og Billy Campbell og er også at finde i filmen, der får amerikansk premiere 19. september.
