Manuskriptforfatteren Carl Ellsworth er blevet hyret til at skrive MGM’s genindspilning af “Blodrødt daggry” (“Red Dawn”), historien om begyndelsen på tredje verdenskrig med den pludselige besættelse af USA og en håndfuld high school-knægte, der går til modværge mod de invaderende styrker for at forsvare deres hjemby.

Dan Bradley, der har fungeret som second unit director og stuntkoordinator på “The Bourne Ultimatum”, “Spider-Man 3” og den kommende “Quantum of Solace”, skal stå for instruktionen på den opdaterede udgave af klassikeren fra 1984.

[i]”Stemningen kommer til at blive meget intens og henleder i høj grad tanken på den verden, vi lever i efter 11. september,”[/i] udtaler Ellsworth. [i]”På samme måde, som ‘Red Dawn’ skræmte livet af folk i 1984, føler vi, at verden allerede er fyldt med masser af paranoia og anspændthed, så hvorfor ikke skræmme livet af folk igen?”[/i]

Ellsworth vil arbejde ud fra en historie, der er skrevet af Jeremy Passmore.

I den originale “Blodrødt daggry”, der blev instrueret af John Milius, kunne man opleve Patrick Swayze og Charlie Sheen i hovedrollerne.