Hos IGN kan man eksklusivt se et R-rated klip med Bruce Willis i den kommende Robert De Niro-komedie “What Just Happened?”. I scenen spiller De Niro en Hollywood-producer, som har et problem med Willis’ nyanlagte skæg. Han beder ham derfor barbere det af – det skulle han ikke have gjort…

Den garvede Hollywood-producer Art Linson har stået for filmens manuskript, der bygger over hans biografi. I filmen har De Niro hovedrollen som en desperat filmproducer, der forsøger at bevare lidt værdighed, mens hans sjæl langsomt bliver korrumperet af Hollywoods intriger, diverse jobkriser og sin anden skilsmisse.

“What Just Happened?” er instrueret af Barry Levinson (“Good Morning, Vietnam”, “Rainman” og “Bugsy”). Levinson har desuden tidligere arbejdet sammen med De Niro på filmene “Sleepers” og “Wag the Dog: Når halen logrer med hunden”.