David Zucker, der tidligere har instrueret film som “Airplane!”, “Top Secret!”, “Høj pistolføring”, “Høj pistolføring 2½”, “Scary Movie 3” og “Scary Movie 4”, skal være producer på den kommende spoof-film “Sci-Fi Movie”.

David Zucker var også producer på “Superhero Movie”, der havde premiere tidligere på året, og ligesom “Superhero Movie”, vil det være The Weinstein Company, der står bag “Sci-Fi Movie”.

Det vides endnu ikke, hvilke film der vil blive taget under kærlig behandling, ligesom det heller ikke er klart, hvem der skal instruere filmen.

“Sci-Fi Movie” er planlagt til at få premiere i USA 20. februar 2009.