Da “The Departed” fik premiere i 2006 og efterfølgende hev en Oscar-statuette hjem for bedste film, huserede der en del snak omkring en mulig sequel eller prequel – især eftersom filmen bygger over Hong Kong-hittet “Infernal Affairs”, som er en del af en trilogi.
Snakken om den potentielle efterfølger er nu igen taget op, da Mark Wahlberg i et interview kan give en opdatering på projektets status.
[i]”De er stadig ved at udvikle den,”[/i] beretter Wahlberg. [i]”Hvis den kan blive bedre end den første, så er det fedt. Så vil jeg hellere end gerne være med. Jeg er ikke interesseret i bare at gå efter lønnen. Jeg er vild med ‘Godfather 2’, men på den anden side bryder jeg mig ikke om ‘Godfather 3’.”[/i]
Senest, der var nyt om projektet, forlød det, at Robert De Niro var udset til at slutte sig til en helt ny rollebesætning til fortsættelsen – hvor størstedelen af skuespillerne fra den første film også ville vende tilbage, hvis tingene gik glat for filmselskabet.
