Under den netop afholdte Saturn Awards-prisuddeling kunne filmproduceren Frank Marshall i et interview med IESB.net komme ind på den lovede fjerde film i Universals populære “Bourne”-filmserie, der bygger over Robert Ludlums bogtrilogi om lejemorderen Jason Bourne.
Marshall kan bekræfte, at filmen om Jason Bournes fortsatte eventyr er under udvikling. [i]”Forhåbentlig kan vi påbegynde optagelser til næste sommer med en premieredato i 2010,”[/i] udtaler han.
Samtidig kan han også komme lidt ind på hvilken retning, den fjerde film vil tage:
[i]”Der blev skrevet en fjerde bog, men ikke af Mr. Ludlum,”[/i] forklarer Marshall. [i]”Så vi vil nok lave vores egen indgangsvinkel. Og vi arbejder på, hvad den historie skal være nu. Jeg tror, at han tager til Sydafrika. Vi er nødt til at bevæge os ind på et nyt territorium.”[/i]
[url=http://www.filmz.dk/forum/item/30630/]Tidligere[/url] har både Matt Damon og instruktøren Paul Greengrass takket ja til at samarbejde på endnu en “Bourne”-film, så længe historien var vedkommende.
