Den officielle trailer til “Mumien: Drage-kejserens grav”, den tredje film i eventyrserien om “Mumien”, er gået online på siden Papa John’s, hvor den bl.a. kan ses i HD.
“Drage-kejserens grav” udspiller sig flere år efter begivenhederne i den sidste film, “Mumien vender tilbage”. Selvom parret Rick O’Connell (Brendan Fraser) og Evelyn (Maria Bello) stadig har hang til eventyr, er det i denne ombæring op til deres nu voksne søn, Alex (Luke Ford), at tage sig af mumieproblemerne, da de vover sig ud på en ny rejse til Kinas forbudte gravkamre og Himalaya.
Mumien nedkaster sin forbandelse over danske biograflærreder 8. august.
