American Film Institute (AFI) har udvalgt de 10 bedste film inden for 10 genrer fra den amerikanske filmskat.
Ud af 50 nominerede inden for animation, romantiske komedier, westerns, sportsfilm, mystery, fantasy, sci-fi, gangster, retssalsdramaer og episke film er der kåret 10 film i hver genre.
Traditionen tro er listen toppet af klassiske film, men denne gang er der også blevet plads til nyere film såsom “[url=/film/shrek]Shrek[/url]” og “[url=/film/ringenes-herre-eventyret-om-ringen]Ringenes herre: Eventyret om ringen[/url]”.
Tidligere AFI-shows har hyldet de bedste film, de største stjerner og de bedste helte og værste skurke, og desuden står AFI for at uddele deres Life Achievement Award, som er en af de højeste udmærkelser inden for filmverden i USA.
