Gysersiden Bloody-Disgusting.com kan fremvise både en ny trailer samt blodige billeder fra den kommende gyser “Mirrors”, der har Kiefer Sutherland i hovedrollen. Filmen instrueres af Alexandre Aja, der også gav os “The Hills Have Eyes”.

Filmen, der er skrevet af Jim Uhls, Joe Gangemi og Michelle Mulroney, omhandler en tidligere politibetjent, der nu arbejder som sikkerhedsvagt i et stormagasin, der længe har været lukket på grund af en brand. En dag opdager han, at stormagasinets spejle skjuler en forfærdelig hemmelighed, der truer både ham selv og hans familie.

“Mirrors” er en genindspilning af Sung-ho Kims koreanske gyser “Geoul sokeuro” (“Into the Mirror”). Filmen har dansk premiere 19. september.