Filmweb kan fremvise den første teaser-trailer til en ny norsk filmproduktion, “Max Manus”, baseret på den sande historie om den berømte norske modstandskæmper, som ledte spektakulære angreb mod den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig.

Aksel Hennie ses i titelrollen som Max Manus, som efter at have kæmpet mod russerne under vinterkrigen i Finland vender hjem til et Norge, der er besat af tyskerne. Snart efter melder han sig ind i den aktive modstandsbevægelse og bliver en af de vigtigste medlemmer i den såkaldte Oslo-bande, ledet af Gunnar Sønsteby. Det mest kendte angreb, som gruppen stod bag, var sænkningen af slaveskibet Donau.

“Max Manus” får premiere i norske biografer 19. december.