Hos MySpace kan man nu se den nye trailer til actionbraget “Wanted” med bl.a. Angelina Jolie. Foruden Jolie spiller James McAvoy, Morgan Freeman, Terence Stamp og Thomas Kretschmann også med i filmen.
“Wanted” handler om den 25-årige Wes (McAvoy), som lever et sølle og uengageret liv, indtil han møder Fox (Jolie), der viser sig at være en toptrænet lejemorder. Hun rekrutterer ham ind i en mystisk organisation, hvor han trænes op. Wes får nu mulighed for at hævne sig på sin fars mordere, men han finder snart ud af, at ikke alt er, som det ser ud til at være.
Filmen er instrueret af russiske Timur Bekmambetov og får dansk premiere 22. august.
