Nordisk Film har udsendt teaser-plakaten til tegnefilmen “Rejsen til Saturn”. Plakaten kan ses her på Filmz ved at klikke på nyhedoverskriften.
“Rejsen til Saturn” er baseret på Claus Deleurans tegneserie fra 1977. Filmen instrueres af Craig Frank, Thorbjørn Christoffersen og Kresten Vestbjerg Andersen, og manuskriptet er skrevet af Rasmus Heisterberg og Nikolaj Arcel.
Filmen handler om Per, der bliver sendt ud på en rejse til Saturn som afløser for en salmonellaramt astronaut. Desværre viser det sig, at Saturn allerede er befolket, og samtidig skal Per redde jorden fra udslettelse.
Stemmerne leveres af Frank Hvam, Iben Hjejle, Casper Christensen, Lars Hjortshøj, Simon Jul Jørgensen, Anders Lund Madsen, Klaus Bondam, Peter Belli, Keld Nørgaard, Lasse Rimmer og Ali Kazim.
Filmen får premiere 26. september.
