Warner Bros. har opdateret hjemmesiden til “The Dark Knight”. Før var det kun muligt at se traileren, men nu kan man også se billeder, posters, screensavers, læse synopsis og se flere trailere.
I “The Dark Knight”, der igen instrueres af Christopher Nolan, må både Batman, politikommisær Jim Gordon og forsvarsadvokaten Harvey Dent op imod den storsmilende og psykopatiske Joker, der skaber kaos i Gotham City.
“The Dark Knight” får dansk premiere 25. juli.
