Efter den nye “X-Files: I Want to Believe” har fået premiere, er det ikke sikkert, vi skal forvente at gense Gillian Anderson tilbage i rollen som FBI-agent Dana Scully i flere film i serien. Den 39-årige skuespillerinde fortæller, at hun føler sig for gammel til “X-Files”.

[i]”Det var hårdt arbejde. Jeg er for gammel til det her. Det var et mas. David [Duchovny], som er i sit livs bedste form, fordi kan skulle hoppe i kanen med nogen hver andet minut i [tv-serien] ‘Californicaton’, gjorde størstedelen af arbejdet,”[/i] fortæller Anderson.

[i]”Han klatrer og hopper fra klipper. Jeg gjorde ingen af de dele, og jeg var mere forpustet til sidst, end han var. Jeg er et skvat.”[/i]

Udover Anderson og Duchovny er også Amanda Peet, Billy Connolly, Callum Keith Rennie, Adam Godley og rapperen Xzibit at finde i filmen, der indleder jagten på sandheden i danske biografer fra 1. august.