WorstPreviews kan fremvise det første billede fra det dystopiske fremtidsdrama “The Road”, hvori Viggo Mortensen spiller hovedrollen og som bygger over Cormac McCarthys Pulitzer Prize-vindende roman “Vejen”.

I filmen medvirker desuden Charlize Theron, Guy Pearce og Kodi Smit-McPhee.

Historien følger en mand og hans lille søn, der er på rejse gennem en desperat, post-apokalyptisk verden, hvor de undervejs bl.a. må kæmpe mod den hårde, golde natur og lovløse, sultne strejfende.

Filmen instrueres af John Hillcoat, der forrige år stod bag den australske western “The Proposition”. Forfatteren McCarthy er også manden bag romanen “Ikke et land for gamle mænd”, der ligger til grund for Coen-brødrenes seneste film.