LucasFilm har frigivet den officielle plakat til animationsprojektet “Star Wars: The Clone Wars”, der kan opleves i biograferne til august. Plakaten kan ses hos filmsiden ComingSoon.net, hvor man også kan finde et [url=http://www.comingsoon.net/news/movienews.php?id=44732]billede[/url] af den skaldede skurkinde Asajj Ventress, som er bevæbnet med hele to lyssværd.

“Star Wars: The Clone Wars” er udviklet som en computeranimeret tv-serie ved Lucas’ Animations faciliteter i Singapore, men vil i første omgang blive vist i spillefilmsformat i biograferne.

Når serien senere rammer tv-skærmen vil den bestå af 30 minutters lange episoder i det velkendte univers, hvor vi følger Yoda, Mace Windu, Obi-Wan Kenobi og andre Jedi-riddere i kampen mod separatisternes nye droid-hær under klonkrigene.

“Star Wars: The Clone Wars” kan opleves i danske biografer 15. august.