Teresa Palmer fra film som “2:37” og “December Boys” er blevet castet i Michael Bays scifi-eventyropfølger “Transformers 2”.
Palmer kan takke ja til rollen, efter at produktionen på den lovede “Justice League”-film er blevet lukket ned. Skuespillerinden var ellers sat til at påtage sig rollen som datteren til Ra’s al Ghul, Talia, men har nu et åbent skema til, når optagelserne til den nye robotfilm går i gang til sommer.
Shia LaBeouf er tilbage i hovedrollen som Sam Witwicky, mens Jonah Hill er i forhandlinger om at spille Sams komiske slof fra college.
Manuskriptforfatteren Ehren Kruger og manusduoen Alex Kurtzman og Roberto Orci står for den nye films manuskript, mens Steven Spielberg igen vil fungere som executive producer.
