MGM og United Artists har valgt at skubbe premieren på Bryan Singers krigsthriller “Valkyrie”, baseret på den sande historie om et planlagt snigmord på Adolf Hitler, til 2009.

“[i]MGM er stolte og spændte på at præsentere ‘Valkyrie’, og på grund af det vil vi give den den bedst mulige udgivelse,”[/i] siger Clark Woods, formand for MGM, som udgiver filmen i USA. [i]”Da det blev muligt at udgive den i weekenden op til President’s Day, tog vi valget og rykkede premieredatoen.”[/i]

Den amerikanske premiere er derfor nu sat til 13. februar, hvor den før var sat til at udkomme 3. oktober i år.

I filmen spiller Tom Cruise rollen som Løjtnant Claus von Stauffenberg, den aristokratiske tyske officer, som ledte det heroiske forsøg på at bringe en ende på både krigen og det nazistiske regime ved at skjule en bombe i Hitlers bunker.

Desuden medvirker Kenneth Branagh, Bill Nighy, Tom Wilkinson, Carice van Houten, Eddie Izzard, Christian Berkel, Thomas Kretschmann og Terrence Stamp.