Chris O’Donnell har fået en rolle overfor Mark Wahlberg, Mila Kunis og Beau Bridges i “Max Payne”, 20th Century Fox’ spillefilm over det populære computerspil.

Actioneventyret, der instrueres af John Moore, følger strømeren Payne (Wahlberg), som plages af minderne om sin dræbte familie, og som er midt i en efterforskning af en række nye mord. O’Donnell har fået rollen som en cheftype ved navn Jason Colvin.

Optagelserne til filmen er allerede påbegyndt i Toronto, mens filmens amerikanske premieredato er sat til 17. oktober.