USA Today kan i en online-artikel fremvise det første officielle billede fra Kevin Smiths (“Clerks”, “Chasing Amy”) kommende komedie “Zack & Miri Make a Porno”, der har Seth Rogen (“Knocked Up”, “Superbad”) og Elizabeth Banks (“The 40-Year-Old Virgin”, “Invincible”) i de to titelroller.
“Zack and Miri Make a Porno” handler om to venner, der veltilfredse er kommet ind i deres 30’ere uden at have opnået noget særligt i livet. Men en gammel elevfest på deres high school og problemer med huslejen sætter gang i idéen om at tjene penge på en amatørporno-franchise.
På rollelisten finder man desuden Smith-gengangerne Jeff Anderson og Jason Mewes samt pornostjernerne Traci Lords og Katie Morgan.
