Filmselskabet Platinum Dunes er i øjeblikket ved at forhandle med Paramount om en mulig genindspilning af Roman Polanskis filmklassiker “Rosemary’s Baby” fra 1968.
“Rosemary’s Baby” handler om et ungt par, Guy og Rosemary, som bor på Manhatten. Efter at de er flyttet i ny lejlighed, bliver Rosemary gravid, men samtidig også meget syg. Sære ting finder sted omkring hende, og gradvist bliver hun mere og mere paranoid…
Det er ikke første gang, at Platinum Dunes har sat sig for at genindspille gamle klassikere. Filmselskabet står blandt andet bag de nye “Texas Chainsaw Massacre”-film og har planer om at genindspille Hitchcocks “Fuglene” og “Friday the 13th” i 2009 samt “A Nightmare on Elm Street” i 2010.
