Filmtrailer.dk kan præsentere en ny trailer til Ole Christian Madsens storfilm “Flammen og Citronen”, der har Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen i titelrollerne som modstandsfolk under besættelsen af Danmark.
Filmen, som er en af Danmarks hidtil dyreste spillefilm med et budget på over 45 mio. kr., følger den autentiske historie om de to danske frihedskæmpere, der blev kendte under dæknavnene “Flammen” og “Citronen”, og hvis opgave det var at henrette danske stikkere. Da Flammen får til opgave at henrette sin kæreste, kommer han i tvivl om de udstukne ordrer.
Peter Mygind, Flemming Enevold og Stine Stengade er også at finde på rollelisten.
Ole Christian Madsen har tidligere stået for instruktionen af tv-serien “Edderkoppen” og spillefilmene “Pizza King”, “En kærlighedshistorie” og “Nordkraft”.
Filmen har biografpremiere 28. marts.
