Guillermo Del Toro snakkede for nylig med bladet Empire om flere af de potentielle projekter, han har på sit program. Blandt disse finder man “Hobbitten”, “3993”, “At The Mountain of Madness”, “The Champions” og “Frankenstein”.

Sidst i interviewet nævnte Del Toro også Marvel-figuren “Dr. Strange” som et projekt, han gerne ville lave sammen med Neil Gaiman, der så skulle skrive manuskriptet.

Gaiman har tidligere brugt “Dr. Strange” som en central figur i sin fortolkning af Marvel-universet i tegneserien “1602”.