Vi har hørt det før og kommer sikkert til at høre det igen: Film-røg inspirerer børn og unge til at begynde at ryge. Det bekræftes i en tysk undersøgelse, der offentliggøres i tidsskriftet Pediatrics.

Ud af 2.711 børn og unge på mellem 10 og 16 år i Slesvig Holsten var der tre gange så stor sandsynlighed for, at de unge, der havde set røg på film, selv begyndte at ryge, i forhold til deres jævnaldrene, der ikke var blevet udsat for den korrumperende filmrøg.

Dog viste undersøgelsen også, at faktorer som venners vaner, tobaksreklamer og ungdomsoprør også har betydning for de unges tobaksvaner.