Olivier Megaton (“The Red Siren”) er blevet hyret til at stå bag den kommende tredje film i den Luc Besson-producerede “Transporter”-serie.

“Transporter 3” er sat til at gå i produktion til sommer, hvor der nu ledes efter skuespillere til projektet. Det formodes, at Jason Statham vil gentage hovedrollen som den hårdtslående chauffør Frank Martin.

Louis Letterier og Corey Yuen instruerede “The Transporter” fra 2002, mens sidstnævnte også stod bag kameraet på opfølgeren fra 2005. Megaton fungerede desuden som second unit-instruktør på “Hitman”.