TwitchFilm kan fremvise en trailer til filmproduktionen “Lad den rette komme ind”, en ny svensk vampyrfilm, der bygger over John Ajvide Lindqvists populære roman.

Handlingen udspiller sig i en Stockholmsk forstad og er en romantisk historie blandet med vold- og horrorelementer. Det er fortællingen om den mobbede teenagedreng Oskar, som finder kærlighed og hævn gennem Eli, en smuk og besynderlig pige, der viser sig at være vampyr.

Filmen, som instrueres af debutanten Tomas Alfredson, er den anden vampyrproduktion, der er lavet i Sverige de seneste år, hvor man i 2006 kunne se “Frostbiten”.

“Lad den rette komme ind” vil blive vist på den internationale filmfestival i Rotterdam.