Skuespilleren Brad Renfro er tirsdag morgen fundet død i sit hjem i Los Angeles. Han blev 25 år. Dødsårsagen er endnu ukendt, men skuespilleren havde de senere år haft problemer med narko og alkohol.

Renfro brød som 12-årig igennem i dramaet “Klienten”, hvor han spillede sammen med Susan Sarandon og Tommy Lee Jones. Han har også medvirket i “Sleepers”, “Den gode elev” og “Ghost World”.

Han havde for nylig færdiggjort arbejdet på “The Informers” med Winona Ryder, Mickey Rourke, Billy Bob Thornton og Kim Basinger.