Gysersiden Bloody-Disgusting.com kan fremvise en række nye online-klip fra 20th Century Fox’ ventede “Aliens vs. Predator 2” (“Aliens vs. Predator: Requiem”), der får dansk premiere 11. januar.
I filmen finder man Reiko Aylesworth og Steven Pasquale, der sammen med en håndfuld andre uheldige stakler fra den stille og rolige amerikanske by Gunnison bliver fanget midt i krydsilden i en strid mellem de to udenjordiske væsner og militæret, da et rumskib styrter ned i den nærliggende skov.
“Aliens vs. Predator 2” er instrueret af effektmagerne og nu instruktørdebutanterne Colin og Greg Strause.
