Filmsiden ComingSoon.net kan fremvise en helt ny featurette, der tager publikum med til optagelserne på den kommende “Harry Potter og halvblodsprinsen”, som er Warner Bros. Pictures’ sjette film om den bebrillede troldmandslærling. I featuretten kan man få glimt af nogle af filmens store scener og se interviews med skuespillerne.

I det nye eventyr begynder Harry (Daniel Radcliffe) sit sjette år på Hogwarts, hvor han kommer i besiddelse af en gammel bog, der tilsyneladende har tilhørt den selvudnævnte ‘Halvblodsprins’, mens han samtidig lærer mere om Lord Voldemorts dystre fortid.

“Harry Potter og halvblodsprinsen” instrueres af David Yates, som også stod bag forgængeren, “Fønixordenen”, og vil få premiere 21. november 2008.