Filmatiseringen af Philip Pullmans “Det gyldne kompas” havde bedre fat i de danske biografgængere, end i de amerikanske. Således strøg filmen ind på en klar førsteplads over mest omsættende film i weekenden. Med en omsætning på over 4 mio. kr. lægger den sig godt i feltet over de mest omsættende film i år i Danmark.
Det er desuden værd at lægge mærke til, at den animerede pingvinfilm “Surf’s Up” for tredje uge i træk ligger nr. 2. Dette er en meget flot præstation, når det tages i betragtning, at der i alle tre uger har været forskellige film på førstepladsen.
“Hitman” tog et alvorligt dyk ned af listen med et fald på hele 60 procent, hvilket viser, at “Dansker-effekten” kun virkede i en uge for spilfilmatiseringen.
En anden bemærkelsesværdig ting i ugens omsætningstal er, at “Karlas kabale” formåede at have en minimal fremgang i forhold til sidste weekend. Filmen er efter fem uger stadig på top 5.
Anders Morgenthalers “Ekko” fik også dansk premiere i weekenden. Den fik dog ikke en stor omsætning, og endte på 9. pladsen.
I næste weekend er der premiere på den danske kung fu-film “Fighter” samt “På himlens kant”.
[b][u]Danske omsætningstal – uge 49/2007:[/u][/b][list][b]1:[/b] [url=/movies/details//][b]”Det gyldne kompas”:[/b][/url]
4.292.382 kr. omsat i denne weekend, premiere.
4.628.166 kr. omsat samlet i Danmark.
80 sale med 53.655 kr. i gennemsnit.
[b]2:[/b] [url=/movies/details/3142/][b]”Surf’s Up”:[/b][/url]
821.059 kr. omsat i denne weekend, -16% i forhold til sidste weekend.
3.528.614 kr. omsat samlet i Danmark.
54 sale med 15.205 kr. i gennemsnit.
[b]3:[/b] [url=/movies/details/2432/][b]”Hitman”:[/b][/url]
811.729 kr. omsat i denne weekend, -60% i forhold til sidste weekend.
3.995.886 kr. omsat samlet i Danmark.
40 sale med 20.293 kr. i gennemsnit.
[b]4:[/b] [url=/movies/details/3502/][b]”Karlas kabale”:[/b][/url]
559.645 kr. omsat i denne weekend, +0,07% i forhold til sidste weekend.
6.660.761 kr. omsat samlet i Danmark.
79 sale med 7.084 kr. i gennemsnit.
[b]5:[/b] [url=/movies/details/3554/][b]”Elizabeth: The Golden Age”:[/b][/url]
323.618 kr. omsat i denne weekend, -31% i forhold til sidste weekend.
4.634.083 kr. omsat samlet i Danmark.
49 sale med 6.604 kr. i gennemsnit.[/list][url=/forum/item/29472/][b]Forrige[/b][/url] [b]|[/b] [url=/forum/item/29908/][b]Næste[/b][/url]
