20th Century Fox har lanceret det første tv-spot til “Aliens vs. Predator 2”, hvori man, foruden en række nye scener, også får et kort glimt af Predator-racens hjemplanet. Selve spottet samt billeder af den fremmede planet kan ses gennem AvPGalaxy.net.
Samtidig kan plakatsiden [url=http://www.impawards.com/2007/aliens_vs_predator_requiem_ver5.html]IMPAwards.com[/url] fremvise en spritny japansk plakat til filmen, der atter sætter de to ikoniske monstre op mod hinanden.
I den nye actiongyser styrter et mindre Predator-rumskib ned uden for en lille by i Colorado. De farlige indespærrede Aliens om bord på fartøjet slipper løs og dræber hele Predator-mandskabet – på nær én. Nu må denne enlige udenjordiske kriger udslette alle de undslupne Aliens såvel som dræberhybriden Predalien, mens byens befolkning hjælpeløst er fanget i jagten.
“Aliens vs. Predator 2” kan opleves i et nyt blodigt opgør i danske biografer fra 11. januar.
