Matthew Perry fra “Venner” er blevet castet i New Lines nye teenkomedie “17”, der allerede har “High Shool Musical”-stjernen Zac Efron i hovedrollen.
Perry skal spille en midaldrende familiefar, som vågner op og finder ud af, at han er blevet 17 år igen, hvor den yngre udgave spilles af Efron. For at være tæt på sine børn beslutter den foryngede far sig for at melde sig ind på samme skole som dem.
Jason Filardi har stået for manuskriptet til filmen, der skal instrueres af Burr Steers.
Produktionen går i gang i begyndelsen af næste måned. Leslie Mann har fået rollen som Perrys kone i filmen.
