Gennem filmsiden ComingSoon.net kan man se den første teaser-trailer til Overture Films’ kommende krimithriller “Righteous Kill”, der har Al Pacino og Robert De Niro i hovedrollerne. Samtidig kan filmmagasinet Empire på deres hjemmeside, [url=http://www.empireonline.com/news/story.asp?NID=21417]EmpireOnline.com[/url], fremvise de første officielle billeder fra filmen.

I “Righteous Kill”, der er instrueret af Jon Avnets, spiller De Niro og Pacino to kriminalbetjente på jagt efter en seriemorder i New York, mens de samtidig skal løse deres indbyrdes stridigheder.

På rollelisten finder man desuden navne som Donnie Wahlberg, Carla Gugino, 50 Cent, Brian Dennehy og John Leguizamo.

Manuskriptet til “Righteous Kill” er skrevet af Russell Gewirtz, der før har lavet manus til “Inside Man”.