Selvom den længe annoncerede filmudgave af computerspillet “Return to Castle Wolfestein” endelig så ud til at gå i produktion, kan instruktøren og manuskriptforfatteren Roger Avary fortælle, at projektet endnu engang er udskudt mens den igangværende strejke blandt Hollywoods manuskriptforfattere står på.

Avary kan tilføje, at han næsten er helt færdig med filmens manuskript, men at han støtter sine kolleger i strejken og først senere vil offentliggøre en startdato på produktionen.

Filmskaberen beretter om filmen: [i]”Det vil blive ligesom en gammel Anden Verdenskrigsfilm om en gruppe soldater på en mission, men denne vil få tilføjet uhyrer og horror og en masse sindssyge ting blandet sammen. Vi vil påbegynde den, når tiden er inde.”[/i]

Avary kan endvidere afsløre, at han som forberedelse til filmen forskede i det paranormale, det amerikanske millitær og nazisterne. Avary, som vandt en Oscar for manuskriptet til “Pulp Fiction” sammen med Quentin Tarantino, skrev også “Silent Hill”, der også bygger over et videospil.