Hollywoods film- og tv-industri lammes fra på mandag, hvor manuskriptforfatternes fagforening har bebudet en landsdækkende strejke.

Strejken – som er den første i 20 år – er en konsekvens af, at Writers Guild of America og Alliance of Motion Picture and Television Producers ikke har kunne nå til enighed ved forhandlingsbordet. Manuskriptforfatterne kræver at få en større del af kagen i forbindelse med dvd-salg og de nye medier, inklusiv internettet. Sidste gang, der blev forhandlet honorarer, var i 1988.

Det forventes, at de første, som bliver ramt af konflikten, er de daglige talk-shows, deriblandt Jay Leno og David Letterman, som produceres fra dag til dag.

Sidste gang, manuskriptforfatterne strejkede, var i 1988, hvor konflikten varede i næsten et halv år, og skønnes at have kostet underholdningsindustrien en halv mia. dollars i mistede indtægter.