Efter flere måneders spekulation om en mulig premieredato har Paramount Home Entertainment nu offentliggjort udgivelsesdatoen for den længe ventede animationsfilmatisering af første del i fantasyeposset “Dragonlance”, der er lavet direkte til dvd-markedet.

“Dragonlance: Dragons of Autumn Twilight”, der bygger over den første bog i sagaens første trilogi, “Dragonlace Krøniker”, af Margaret Weis og Tracy Hickman, vil ramme det amerikanske dvd-marked 15. januar, 2008.

Kiefer Sutherland leverer røst til den skrøbelige, men magtsyge mager Raistlin, Lucy Lawless lægger stemme til den smukke nomade Goldmoon, mens Michael Rosenbaum har rollen som Tanis Halvelver.

“Dragonlance: Dragons of Autumn Twilight” har fået en censur på PG-13, men der er endnu ikke offentliggjort hvilket ekstramateriale, der vil følge med i udgivelsen.

Coveret til dvd-filmen, der også har fået undertitlen “A Dungeons & Dragons Adventure Tale”, kan ses hos DVDActive.