Empire kan fremvise de første billeder fra science-fiction-actionfilmen “Wanted”, som har James McAvoy, Morgan Freeman, og Angelina Jolie på rollelisten.
“Wanted” er den første engelsksprogede film instrueret af russiske Timur Bekmambetov (“Night Watch”). Historien følger en forholdsvis vattet mand (McAvoy), som opdager, at hans længe savnede far er en berømt snigmorder.
Da hans far selv bliver myrdet, bliver sønnen hyret af en hemmelig organisation for at følge i farens fodspor. Freeman skal spille Sloan, en fremtrædende snigmorder, som skal træne McAvoys figur.
“Wanted” er baseret på Mark Millar og J.G. Jones’ tegneserie fra Image Comics. Derek Haas, Michael Brandt og Chris Morgan har lavet manuskriptet til filmatiseringen. De tre har tidligere arbejdet på de to efterfølgere til “The Fast and the Furious”.
