Skuespillerinden Deborah Kerr, der måske huskes bedst for sit lange kys med Burt Lancaster på stranden i filmen “[url=/film/herfra-til-evigheden]Herfra til evigheden[/url]” fra 1953, er død. Hun blev 86 år.

Kerr blev født i Skotland i 1921 og startede sin skuespillerkarriere på britiske teatre. Under Anden Verdenskrig optrådte hun for De Allieredes tropper, og hun fik sin første store rolle i filmen “Major Barbara” i 1941.

Foruden sin rolle i “Herfra til evigheden” medvirkede hun i film som “[url=/film/den-sorte-lilje]Black Narcissus[/url]”, “King Solomon’s Mines”, “[url=/film/quo-vadis-ultimate-collector-s-edition]Quo Vadis[/url]”, “The King and I”, og “An Affair to Remember”. Hun har seks Oscarnomineringer, og fik en æres-Oscar i 1994.

Deborah Kerr, der led af Parkinsons sygdom, efterlader sig sin mand, to døtre og tre børnebørn.