Castingen til J.J. Abrams’ kommende 11. “Star Trek” film er endelig på plads. Det blev fornyligt annonceret, at Chris Pine har snuppet rollen som den ikoniske James T. Kirk, og nu bliver Karl Urban endvidere tilføjet listen.
I modsætning til Urbans tidligere krigeriske roller skal han denne gang spille Dr. McCoy, der sammen med Kaptajn Kirk og Hr. Spock udgjorde det primære trekløver i den oprindelige serie.
Optagelserne til “Star Trek XI” går i gang næste måned, og filmen er sat til at få premiere juledag i 2008.
