Universal Pictures har lanceret den officielle hjemmeside til “Hellboy 2: The Golden Army”, opfølgeren til tegneseriefilmatiseringen om den røde dæmonbekæmper fra helvede, der igen har Ron Perlman i titelrollen.
På siden kan man bl.a. finde en velkomsthilsen fra instruktøren Guillermo del Toro, læse den netop oprettede produktions-blog fra optagelserne i Budapest og finde interviews.
I galleriet kan man studere Del Toros “HBII”-scrapbog med koncept-art og beskrivelser af hvert billede, og i “HBTV” kan man opleve Abe Sapien live fra BRPD-hovedkvarteret, hvor han byder besøgende velkommen til siden.
“Hellboy 2: The Golden Army” er sat til at få premiere i danske biografer 15. august, 2008.
