Latino Review har fået fat i en lille håndfuld billeder fra den kommende dystopiske fremtidsfilm “I Am Legend”, der har Will Smith i hovedrollen. Filmen er instrueret af Francis Lawrence (“Constantine”).

“I Am Legend”, som bygger over Richard Mathesons bog, foregår i Los Angeles efter en ødelæggende biologisk krigsførsel og handler om Robert Neville, den eneste overlevende ved godt helbred; en mand, der pludselig befinder sig i kamp mod hungrende vampyrlignende væsner, der er på rov efter frisk kød.

“I Am Legend” indtager de danske biograflærreder 25. december.