Venedigfilmfestivalen sluttede i søndags, og til manges overraskelse blev det Ang Lee, der løb med Guldløven for det kommende drama “Lust, Caution”, der er hans første kinesisksprogede film siden Oscarvinderen “Tiger på spring, drage i skjul”. Det var anden gang, Lee løb med Guldløven. Han fik den også for to år siden for den kontroversielle “Brokeback Mountain”.

Prisen for bedste mandlige hovedrolle gik til Brad Pitt for rollen som Jesse James i den kommende western “Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford”.

Bedste kvindlige hovedrolle gik til Cate Blanchett for hendes udgave af Bob Dylan i den kommende biografi over den kendte sanger, hvor seks skuespillere spiller Dylan i forskellige variationer.

Brian De Palma vandt prisen for bedste instruktør for den kommende krigsfilm “Redacted”.