Steven Lisberger, der var instruktør og manuskriptforfatter på den dengang banebrydende scifi-film “Tron”, har solgt sin futuristiske fortælling “Soul Code” til filmselskabet Reliant Pictures.

Lisberger skal instruere projektet, der handler om en kvindelig pioner indenfor teknologi, som har fuldendt en måde, hvorpå man kan downloade og overføre en persons hukommelse. Manuskriptet undersøger, hvad der sker, da hendes hukommelse bliver anbragt i en meget yngre kvindes krop.

[i]”På samme måde som ‘Tron’ var foran sin tid, vil denne også være foran sin tid,”[/i] udtaler Thom Mount fra Reliant.

Efer “Tron” fik premiere i 1982, var Lisberger instruktør på “Hot Pursuit” med John Cusack, og stod derefter bag “Slipstream” med Mark Hamill, før han trak sig tilbage for at fokusere på sine skriverier. Han skrev desuden en fortsættelse til “Tron” for nogle år tilbage, men projektet blev sat på pause på ubestemt tid under ledelsesskiftet hos Disney.