IGN Movies kan eksklusivt fremvise et nyt billede fra den uundgåelige monsteropfølger til “Alien vs. Predator”, der denne gang bærer titlen “Aliens vs. Predator: Requiem”. Billedet viser filmens Predator i nærkamp med den dødsensfarlige hybrid Predalien.
I filmen finder man Reiko Aylesworth og Steven Pasquale, der sammen med en håndfuld andre uheldige stakler fra den stille og rolige amerikanske by Gunnison bliver fanget midt i krydsilden i en strid mellem de to udenjordiske væsner.
Filmen instrueres af brødrene Greg og Colin Strause, og manuskriptet er udarbejdet af Shane Salerno.
“Aliens vs. Predator: Requiem” får biografpremiere første juledag.
