Det forlyder, at Russell Crowe er blevet udset til at spille skurk i den kommende 11. “Star Trek”-film.
Filmens instruktør, J. J. Abrams, skulle således være meget opsat på at få australieren med i den populære franchise.
En kilde omkring Crowe udtaler: [i]”Russell overvejer helt sikkert J. J. Abrams’ tilbud. Russell var fan af ‘Star Trek’ som barn, og det er en stor fordel.”[/i]
Kilden fortsætter: [i]”En skurkerolle ville være mest oplagt for Russell. Han kunne spille en rolle i den historiske film uden at skulle hamle op med en af de oprindelige skuespilleres præstationer.”[/i]
Det forlyder desuden, at Abrams’ ven Tom Cruise skulle få en cameorolle i filmen.
“Star Trek XI” får premiere til jul næste år.
