Warner Bros. er klar med en helt ny trailer til deres hævnthriller “The Brave One”, der har Jodie Foster i hovedrollen. Traileren kan opleves hos Yahoo! Movies, hvor den bl.a. kan ses i High Definition.

Filmen omhandler en kvinde, der forsøger at komme sig oven på et brutalt overfald, hvor hendes mand blev slået ihjel. Da hun mener, at politiet ikke gør nok for at finde gerningsmændene, bevæger hun sig ud på en dunkel, psykologisk og fysisk rejse for at få hævn og retfærdighed.

Terrence Howard og Naveen Andrews er også at finde på rollelisten. Filmen er instrueret af Neil Jordan, der bl.a. har stået bag film som “The Crying Game” og “Michael Collins”.

“The Brave One” får amerikansk premiere 14. september.