Latino Review kan gennem en yderst pålidelig kilde rapportere, at George Miller, der før har stået bag bl.a. “Mad Max” og “Happy Feet”, er i forhandlinger med Warner Bros. om at skulle instruere filmversionen af “Justice League of America”.

Filmen, der bygger over den populære DC-tegneserie, vil inkludere en kombination af flere af deres ikoniske superhelte, men filmselskabet har endnu ikke bekræftet, hvilke af disse det vil blive. Siden serien startede i 1960’erne har kernen i superholdet primært bestået af helte som Superman, Batman, Wonder Woman, Aquaman, Lynet og Grønne Lygte.

Projektet skal skrives af Michele og Kieran Mulroney, der også skrev “Mr. & Mrs. Smith”. Der er ikke blev sat en dato for produktionstart.