Jackie Chan skal både producere og medvirke i “The Shinjuku Incident”, et indvandrerdrama, der udspiller sig i Japan med Derek Yee Tung-sing som instruktør.

Filmen produceres gennem Chans JCE-selskab og vil blive optaget på lokaliteter i Tokyo såvel som Kina. Produktionen forventes at gå i gang inden årets udgang.

Ifølge Chans partner, Solon So, vil projektet få et større budget end “The Myth”, som JCE også producerede med et budget på $15 mio. “The Shinjuku Incident” vil blive Hong Kong-stjernens næste film efter “The Forbidden Kingdom”.

Filmens historie bliver stadig holdt hemmelig, men det vides, at den udspiller sig i 1990’erne og omhandler kinesiske invandreres liv i Tokyo.