IESB.net har det første kig på traileren til Bryan Singers gyserprojekt “Trick ‘r Treat”, der er skrevet og instrueret af Michael Dougherty, medforfatteren på “X2: X-Men United” og “Superman Returns”. Singer er producer på filmen, der er lavet hos Legendary Pictures og Warner Bros.
Filmen omfatter fire sammenflettede historier, der finder sted på Halloween: En tilsyneladende ganske normal high school-rektor har et hemmeligt liv som seriemorder; en collegestuderende jomfru har muligvis mødt fyren i sit liv; en gruppe teenagere planlægger en led practical joke; en kvinde, der ikke kan udstå Halloween, må forsøge at finde sig i sin mands besættelse af højtiden.
Projektet genforener to af Singers “X-Men”-stjerner, Brian Cox og Anna Paquin. Desuden medvirker bl.a. Dylan Baker og Leslie Bibb. Der er endnu ikke fastsat en premieredato på filmen.
